I FC FRI er der ligesom i alle andre frivillige foreninger brug for en ekstra hånd. Det gør sig gældende både omkring de enkelte hold, men også generelt i vores forening. Der er tale om opgaver fra at vaske spillertøjet til at tage en tørn i vores styregruppe, fra at være træner på et hold til at stå for et arrangement omkring opstart. Altså der findes opgaver både til dig, som brænder for at lære unge mennesker fodbold – men der findes også opgaver til dig, som er mere administrativt anlagt, eller bare gerne vil give en hånd med, men ikke har den store indsigt i fodboldens verden.
Vi har mange rigtige gode frivillige i vores forening, og det er også derfor, at vi kan tilbyde fodbold til så mange piger og drenge, men vi er også en meget lille kreds, som står for alt det praktiske omkring træningstider, kontakt til trænere, koordinering af kampe, sponsorer mv.
Vi har brug for dig og kunne du se dig selv som frivillig (træner, udvalg, hjælp til events mm), så kontakt formanden for styregruppen.